Kommunikationskursus til par

Oplever du, at du og din partner nemt misforstår hinanden eller at en samtale kører af sporet og væk fra sagens kerne? Har I tendens til at falde ind i nogle uheldige mønstre, når I drøfter et emne, I er uenige om? Oplever du, at I som par ofte kan have den samme snak om og om igen uden der sker en udvikling? Så er I ikke de eneste J

Den anerkendte psykolog og forsker John Gottman har fundet frem til, at ca. 70 % af de uenigheder par har med hinanden ikke er løsbare. Det handler dermed ikke om at finde frem til en endegyldig sandhed, når man diskuterer med sin partner, men om at blive bedre til dels at udtrykke sig selv og dels at blive bedre til at forstå sin partner på en ikke-dømmende måde og indgå nogle kompromisser, som begge parter kan acceptere.

Jeg har rigtig god erfaring med at tilbyde par et kursus i konstruktiv kommunikation. Kurset består af 4 sessioner af 1 ½ times varighed. På kurset vil du og din partner lære om de typiske faldgruber i ikke-konstruktiv kommunikation. I vil blive introduceret til nogle yderst effektive kommunikationsredskaber, der øger jeres evne til at sende tydeligere beskeder til jeres partner, og øger jeres evne til ’at krydse broen’ for bedre at kunne forstå essensen i de budskaber, jeres partner forsøger at viderebringe. Efter kurset vil du og din partner føle Jer markant bedre klædt på til at håndtere indbyrdes uenigheder.

Forældrerådgivning

Jeg tilbyder rådgivende samtaler til forældre, der ønsker hjælp til specifikke problemstillinger relateret til opfostringen af deres børn. Det kan være ift. grænsesætning, lektielæsning, soverutiner, håndtering af vredesudbrud, skærmafhængighed etc.

Et rådgivningsforløb omkring en specifik problemstilling vil ofte bestå af 3-5 samtaler.

Det er ingen kunst at blive vred.

Det kan alle og enhver blive.

Derimod er det en kunst

at blive vred på den rette person,

på den rigtige måde,

på det rigtige tidspunkt

– og af den rette årsag

                                         – Aristoteles