Hvad er en depression?
Depression er en psykisk sygdom, der kan ramme os alle. Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme, og hver 5.-6. af os vil på et tidspunkt i vores liv udvikle en depression.
Depression varierer i sværhedsgrad. I den ene ende af spektret kan man føle sig trist og uoplagt, og i den anden ende kan man føle sig dybt fortvivlet, håbløs, uden nogen social motivation og endda med selvmordstanker. Ofte vil man føle sig træt, med ændret appetit og uden overskud til at klare selv små dagligdags gøremål.